Topbillede Aktivitetscenter Skovgården

Arrangementer på Skovgaarden

Musikfestival - altid et velbesøgt arrangement
Skovgården har et bredt udvalg af arrangementer. Se arrangementskalender nederst på siden. Månedens aktuelle arrangementer kan findes under månedsblad "Nyt fra Skovgården"

Arrangementer på Skovgården

Café Skovgården er rammen om fester, foredrag og sammenkomster af forskellig art. Bag de fleste arrangementer står Skovgårdens Arrangementsudvalg. Har du forslag til emner og foredragsholdere kan du maile til skovgaarden@furesoe.dk eller lægge dit forslag i Arrangementsudvalgets boks ved Receptionen. Alle arrangementer annonceres i "Nyt fra Skovgården". Langt de fleste arrangementer er støttet af Skovgårdens Venner.

 

Minidaghøjskole d. 29., 30., og 31. oktober 2019

Vi gentager succesen fra 2018 og inviterer endnu en gang til 3 inspirerende dage med samvær, dialog og gode input.

Temaet er:

"Dig, mig og livskvalitet"!

hvor du får fokus på din livskvalitet gennem foredrag og gruppearbejde med de øvrige deltagere. 

Pris:

Spejdernes Genbrug støtter med 20.000 kr., så din pris kun bliver

kr. 600,- for alle 3 dage incl. morgenmad, frokost m/ en øl/vand/vin, samt kaffe og kage.

Der er 40 pladser til minidaghøjskolen.

Tilmelding:

Er du efterlønsmodtager eller pensionist i Furesø, kan du tilmelde dig på en af følgende måder:

- I Skovgårdens Reception med kort eller kontant eller

- Ved bankoverførsel til konto: Reg. 5023 kto. nr. 0004472947. Husk at notere dit navn samt "højskole".

Sidste frist for tilmelding og betaling er mandag d. 30. september. Herefter er tilmeldingen bindende, medmindre der er venteliste.

 

    

Eftermiddagsarrangementer

Flere gange om måneden er der mulighed for at deltage i arrangementer. Det kan være foredrag af kendte og mindre kendte foredragsholdere med forskellige relevante og interessante temaer, modeopvisning samt sang og musikunderholdning. 

Eftermiddagsarrangementerne foregår som udgangspunkt på onsdage kl. 13.30 - 15.30 og entréen er 25 kr. Arrangementerne bliver altid annonceret i vores månedsblad "Nyt fra Skovgården".

 

Fester

Flere gange om året holder vi fest i Caféen, der som regel foregår i tidsrummet kl. 12.00 - 16.00. Der er plads til 80 deltagere, hvorfor der altid er tilmelding, hvor du samtidig her mulighed for at vælge bord og plads. Der kan kun købes 2 billetter pr. person. Fester byder på en lækker middag samt god, festlig underholdning.

 

Udflugter

Hvert år arrangeres heldagsudflugter med bus. Udflugterne har altid et planlagt mål i et bestemt område, som regel på Sjælland, hvor vi besøger en attraktion, finder et godt sted at spise og noget smuk og dejlig natur at kigge på eller gå rundt i. Prisen for en udflugt ligger omkring 250 kr. ekskl. drikkevarer

 

Søndagshygge

Den 2. søndag i måneden fra september til april arrangerer en gruppe frivillige en hyggelig eftermiddag med et let måltid, musikalsk underholdning, amerikansk lotteri og banko. Der er fri entré.

 

Sangcafé - for alle med lyst til at synge sammen

Sangcafé er den anden mandag i måneden kl. 13.30 - 15.00 i Café Skovgården og varetages af Kaja og Niels.

 

Julestue på Skovgården

30. november er der Julestue på Skovgården. Det er en tilbagevendende tradition. Aktivitetsværkstedet er fyldt op med salgsboder med julepynt, julelækkerier, juledekorationer og idéer til julegaver. Vær' med i vores tombola og vind flotte præmier. Skovgårdens "gavebod" og "Skovloppen" holder åbent. Skovgårdens Venner står for amerikansk lotteri sponseret af nogle af Bymidtens handlende. Kom forbi og kom i dejlig julestemning. Caféen byder på dejlig julemiddag samt salg af gløgg og æbleskiver. Hele dagen vil der være ægte julehygge og dejlig julemusik. .

 

 

 


 
Sidst opdateret 10. juli 2019

» Kontakt

Aktivitets- og Forebyggelsescentret Skovgården

Skovgården 1
3500 Værløse

Leder
Merete Harrig


Tlf.: 7235 5800
E-mail: skovgaarden@furesoe.dk

Åbningstider:

Åbent: Mandag - torsdag kl. 8.30 - 16.00

Lukket: Mellem jul og nytår.

Receptionen:

Mandag - torsdag kl. 8.30 - 14.00

Fredag kl. 8.30 - 12.00

Caféen:

Mandag, tirsdag og torsdag kl. 8.30 - 15.00

onsdag og fredag kl. 8.30 - 16.00

Skovloppen:

Mandag, onsdag og torsdag kl. 11.00 - 13.00

Gaveboden:

Mandag - torsdag kl. 11.00 - 13.00

Download Adobe Reader
Siden refererer til et pdf-dokument. Læsning kræver Adobe Reader.