---
title: "Foredrag om personlig sikkerhed"
description: "Foredraget holdes af Marc, som er pensioneret politimand."
date: "2026-09-30"
created: "2026-09-30"
---

[Hjem](https://skovgaarden.furesoe.dk/)

                    [Nyheder og arrangementer](https://skovgaarden.furesoe.dk/nyheder-og-arrangementer)

                [Foredrag om personlig sikkerhed](https://skovgaarden.furesoe.dk/nyheder-og-arrangementer/foredrag-om-personlig-sikkerhed)

# Foredrag om personlig sikkerhed

Foredraget tager udgangspunkt i, hvordan du får en tryg hverdag i hjemmet, når du færdes ude f.eks. på indkøb og ikke mindst på nettet.

## Mandag d. 26. oktober kl. 14.00 – 16.00 i Café Skovgården

Danmark er generelt et trygt og sikkert land at leve i – et af de tryggeste i verden, men som i alle andre samfund, begås der kriminalitet.
I de seneste år er der kommet massiv fokus på den digitale sikkerhed idet mange borgere, særligt ældre mennesker, udsættes for digitalt bedrageri ofte med store økonomiske konsekvenser.
At føle sig tryg i sin hverdag er helt essentielt for livskvaliteten, og tryghed er naturligvis subjektivt. Nogle vil synes, at belysningen på Værløse station er fin i de mørke timer, og andre synes den er utryg og kommer der helst ikke.
Oplægget vil tage udgangspunkt i, hvordan du får en tryg hverdag i hjemmet, når du færdes ude f.eks. på indkøb og ikke mindst på nettet.
 Gratis deltagelse uden tilmelding.
Oplægget holdes af Marc, som er pensioneret politimand. Han har et fyldigt CV, hvor de 20 sidste år har været med fokus på forebyggelse af kriminalitet.
Det er muligt at købe kaffe, kage m.m. i caféen

Lene Christensen
 Frivillig
