---
title: "Musik i gården"
description: "Så er der igen musik og hygge i gården foran skovgården"
date: "2026-05-29"
created: "2026-05-29"
---

[Hjem](https://skovgaarden.furesoe.dk/)

                    [Nyheder og arrangementer](https://skovgaarden.furesoe.dk/nyheder-og-arrangementer)

                [Musik i gården](https://skovgaarden.furesoe.dk/nyheder-og-arrangementer/musik-i-gaarden)

# Musik i gården

Tre torsdage i juli - august inviterer vi til ”Musik i gården”. Vi har booket forskellige musikere og små orkestre, så ikke én torsdag med musik i gården vil være ens bortset fra den hyggelige stemning med sang, musik og ind imellem en fællessang. Vi mødes i gården, hvor vi har stillet stole op til en hyggelig times underholdning. Husk solcreme og hat med skygge, for vi satser på godt vejr - ved regnvejr rykker vi ind i caféen.

## Torsdag d. 2. juli kl. 13.00 – 14.00

## BamseMadsen

Du kan opleve og genhøre hele det velkendte repertoire med de bedste sange fra Flemming Bamse Jørgensen, når BamseMadsen optræder med hit efter hit. Alle blandt publikum er velkomne til at synge med, og det kan også være svært at lade være, når de kendte sange bliver spillet.

Benyt lejligheden til at spise middag eller smørrebrød i Café Skovgården.

I forbindelse med arrangementet vil der blive udendørs salg af forfriskninger mod kontant betaling eller MobilePay.

Vi glæder os til at se dig!

### Datoer for de kommende ”Musik i gården” er:

#### Torsdag d. 30. juli: Jazz med to

#### Torsdag d. 20. august: Danskpoppen
