Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt

Nyt i caféen fra 2026 - Fredagscafé

Sangcafé, Spillecafé, Fredagscafé og Dansecafé

Fredagscafé er overskriften på fire forskellige aktiviteter, som foregår fredag eftermiddag i caféen kl. 13.00 – 14.30. Aktiviteterne foregår i rul fra januar – april og fra september – december. Aktiviteterne varetages enten af medarbejderne i aktivitetsværkstedet eller aktører udefra.

Sangcafé

Fællessang varetages fra gang til gang enten af Kjeld Wilken, guitar eller af Nicolai Bang, flygel. De synger for og akkompagnerer til sangene fra sanghæfter eller Højskolesangbogen. Der kan være et tema som f.eks. revysange eller årstider alternativt efter ønske fra deltagerne. Det handler om glæden ved at synge.

Spillecafé

Der spilles spil fælles eller i små grupper. Kort, yatzy og quizzer m.m. Der bliver også mulighed for at spille stående spil som f.eks. stigegolf, bowling og kryds & bolle.

Malene og Gitte står for aktiviteten.

Fredagsbar

Forskellige små orkestre bookes fra gang til gang, som sætter gang i den hyggelige fredagsstemning alt imens, at der sælges forskellige drinks fra fredagsbaren.

Marianne og Malene står for Fredagsbaren.

Dansecafé

Vi danser efter playliste - fri dans med og uden ”partner”. Fællesdanse med forskellige kendte dansebevægelser f.eks. twist, Zorba og danselege.

Malene og Gitte står for aktiviteten.

Hver måned kan du orientere dig i Nyt fra Skovgården om det specifikke program for den aktuelle måneds Fredagscafé.

Deltagelse er gratis og kræver ikke tilmelding.

Café Skovgården

Se ugen menu på Café Skovgården

Find os

Aktivitets- og Forebyggelsescentret Skovgården
Skovgården 1
3500 Værløse

Leder: Merete Harrig

Telefon: 7216 3898

Følg os på de sociale medier