Foredrag v/ arkivar Adam Jon Kronegh
Adam Jon Kronegh fra Rigsarkivet deler fascinerende fortællinger fra sit arbejde.
Onsdag d. 18. marts kl. 13.30 – 15.30
Adam Jon Kronegh fra Rigsarkivet deler fascinerende fortællinger fra sit arbejde.
Hvis du har set Forsvundne Arvinger på DR, har du måske allerede fået et indblik i de utrolige historier, der gemmer sig i arkiverne. Hvordan går man fra de støvede hylder i Rigsarkivet til at medvirke i en stor Tv-produktion?
Adam Jon Kronegh tager os med bag kulisserne og deler fortællinger om almindelige mennesker med usædvanlige skæbner - små og store brikker i danmarkshistorien. Men hvor går grænsen mellem offentlig oplysning og privatlivets fred? Er det rimeligt, at familiehemmeligheder bliver afsløret på landsdækkende TV, så hele Danmark kender historien? Hvilke konsekvenser har det for de berørte?
Det bliver helt sikkert en spændene eftermiddag.
Billet til 75 kr. købes online her på hjemmeside eller i Skovgårdens reception fra onsdag d. 4. marts og op til arrangementsdagen eller så længe, der er plads. 2 billetter pr. person.
Arrangementsudvalget
Støttet af Skovgårdens Venner