Skip til hoved indholdet

Om Skovgården og information om rundvisning

Aktivitets– og Forebyggelsescentret Skovgården er et åbent og spændende tilbud til Furesø Kommunes pensionister og efterlønsmodtagere.

Skovgården er Furesø Kommunes tilbud til dig, som er efterlønsmodtager eller pensionist og bosat i kommunen.

Vi tilbyder en bred vifte af aktiviteter med forskelligt indhold af kreativt, hobbybetonet og kulturel art samt forskellige tilbud om motion og bevægelse. Desuden arrangerer vi en bred vifte af underholdende arrangementer, fester og udflugter. Det sociale og netværksskabende samvær er centrum for det hele. For at deltage i centrets tilbud, skal du kunne klare dig selv. Der er brugerbetaling på alle holdaktiviteter og arrangementer.

Alle vores tilbud muliggøres af et tæt samarbejde mellem husets medarbejdere og engagerede frivillige.

Skovgården har sin egen café, hvor du foruden kage, brød og kaffe kan købe dagens varme ret eller smørrebrød.

Du er velkommen til at besøge Skovgården i åbningstiden, som du kan se nederst på siden, eller deltage i en af vores planlagte rundvisninger.

Rundvisning

Den bedste information om centret får du ved at deltage i et informationsmøde. Det afholdes den første mandag kl. 10.30 i månederne fra september til og med april.

På informationsmødet bliver du orienteret om aktivitetscentrets forskellige tilbud, og der vil efterfølgende være mulighed for en rundvisning. Vi mødes i caféen.

Tilmelding til rundvisning på tlf. 7216 5427 eller mail: skovgaarden@furesoe.dk.

Vurderer du, at det vil være bedre for dig eller din pårørende med en individuel information om Skovgårdens tilbud, kan du kontakte en aktivitetsmedarbejder på tlf. 7216 4624.

Skovgårdens naturlige samlingspunkt

Café Skovgården

Find os

Aktivitets- og Forebyggelsescentret Skovgården
Skovgården 1
3500 Værløse

Leder: Merete Harrig

Telefon: 7216 3898

Åbningstider

Se vores åbningstider

Café Skovgården

Se månedens menu

Se smiley

Webtilgængelighed

Tilgængelighedserklæring

Følg os på de sociale medier