Farum Sø Rundt

Farum sø rundt

Farum Sø rundt fra september 2. torsdag i hver måned kl. 10.00.

Hver anden tirsdag mødes vi en flok mænd omkring et bål og laver noget lækker mad, imens vi hygger os i hinandens gode selskab.

Kom og prøv at lave: Pølser med ketchup og ristede løg – helt fra bunden, culotte med kartoffelsalat og brød bagt i en gryde og meget andet Du behøver hverken at kunne tænde et bål eller kunne lave mad. Sammen finder vi ud af det hele. Morten, der underviser, har mange års erfaring med bål, bålmad og hygge i det fri på alle tider af året. Prisen dækker de udgifter, der er til råvarer i løbet af kurset.

Underviser Morten er 58 år har været spejder i næsten 50 år. Som han siger: ”Udeliv og håndelag er en vigtig del af mit arbejde og min fritid. Jeg er uddannet træ-klatre-instruktør samt bål- og madnørd. Fisker, samler svampe og bær i naturen og elsker at bruge det i madlavningen. Jeg synes, at bålrøg kan tilføre mad lidt ekstra magi og har ikke mødt mange retter, der ikke kan laves på bål. På kurset vil jeg lægge vægt på gode madoplevelser og hygge om bålet. Der vil både være udfordringer, der kræver samarbejde og sikre succeser, som man kan gentage sammen med venner og familie.

Dette forløb laves i samarbejde mellem LOF-Furesø, Skovgården, Furesø Kommune samt Forum for Mænds Sundhed.

  • Seks tirsdage kl. 17.30 – 20.30, første gang d. 29. august
  • Spejderhytten (Farum), Stavnsholtvej 49C, 3520 Farum
  • Pris: 450

For at tilmelde dig skal du gå ind på LOF Furesø, Bålmad for mænd, Farum – https://lofskolen.dk/kurser/kreative-kurser/mad-drikke/hold?id=24680

 

Merete Harrig

 

Keramik på Skovgården

Det er oppe i tiden at lave keramik, og leret som materiale appellerer til kreative udfoldelser, som både kan pynte i hjemmet men også have praktiske funktioner i form af f.eks. krus, kopper og skåle – og så har resultatet personligt præg. Med september går Skovgårdens efterårssæson i gang, og vi har ledige pladser på keramik om eftermiddagen mandag kl. 12.30 – 15.00.

Der er ikke undervisning på holdet men deltagerne inspirerer og giver hinanden gode tips. Der er også en frivillig holdleder, som hjælper i gang. Der er ovn til brænding, og der kan købes materialer på stedet. Keramikholdene har netop indkøbt nyt og spændende keramikmateriale for penge doneret af Spejdernes Genbrug. Desuden er det hyggeligt og dejligt at skabe ting i samvær med andre.

En sæson på fire måneder koster 200 kr. samt brænding i alt 450 kr.

Du kan tilmelde dig direkte på Skovgårdens hjemmeside eller fysisk i receptionen på Skovgården.

 

Billede6
Dame i keramik
Del: