Har du ikke mulighed for at transportere dig til Skovgården, er der følgende to muligheder:

Flextur

Flextur er en kørselsordning for alle. Flextur er et alternativ til busser eller kørsel med taxa. Kørslen foregår fra adresse til adresse. Du behøver altså ikke at gå til et stoppested for at blive hentet/kørt hjem. Flextursordningen koordineres typisk med andre borgere. Det betyder, at der godt kan være flere med i vognen, og dermed vil du have lidt længere transporttid. Til gengæld er prisen lavere end ved almindelig taxakørsel. Det koster 27 kr. for de første 10 km kørsel. Ekstra km koster 7 kr. pr. km.

Da flextur er åben for alle, skal du ikke visiteres af kommunen. Du kan kontakte Flextrafik kundecenter tlf. 7026 2727 for bestilling eller for yderligere information.

Du kan evt. også læse mere på www.moviatrafik.dk

 

Kørselsordning Skovgården

Ved henvendelse i aktivitetsværkstedet på Skovgården kan du blive visitereret til Furesø Kommunes kørselsordning, hvis du af fysisk eller psykisk årsag ikke har mulighed for at transportere dig. Det er Harbirks Bustrafik, som står for kørslen. Der er en månedsvis egenbetaling på 538 kr. (pr. 1. januar 2024). For det beløb kan du køre til og fra Skovgården på alle hverdage og til særarrangementer. Du kan få flere oplysninger ved at kontakte aktivitetsværkstedet på tlf. 7216 4624.

 

 

Kørselsordning Skovgården
Del: