Tilmelding aktivitetshold

Alle Skovgårdens aktivitetshold har en forårs- og en efterårssæson. Et mindre antal hold har også en sommersæson. Du kan læse mere om de enkelte hold bl.a. om pris, indhold og tidspunkter i det samlede Aktivitetsprogram, som du også finder her på hjemmesiden. Men det er en god idé først at læse om vores tilmeldingsprocedure.

 

Tilmeldingsprocedure:

 Tilmelding til holdaktiviteter 2024 begynder mandag d. 4. december 2023 kl. 8.30.

  • Du tilmelder dig online på Skovgårdens hjemmeside:   furesoe.dk. Hvis du ikke kan tilgå internettet, henvender du dig i receptionen, hvor du så bliver tilmeldt.

 

  • Tilmeldingen foregår efter ”først til mølle princippet”. Derfor tilråder vi, at du med det samme tilmelder dig alle de hold og de sæsoner, som du ønsker at deltage i.

 

  • Du kan godt tilmelde dig senere, men ofte vil risikoen for overtegnede hold være større. Du er ikke automatisk sikret en plads på et hold, selvom du har deltaget flere år i træk. Vær opmærksom på, at det er muligt at tilmelde sig en venteliste, hvis et ønsket hold er optaget. Du får automatisk besked, hvis der senere bliver en ledig plads.

 

  • Du har fået plads på det/de ønskede hold, når du har modtaget en bekræftelse via din mail eller betalt via receptionen.

 

  • Efter hver holdstart har du mulighed for at fortryde din tilmelding. Dette skal ske senest efter de første to gange med en henvendelse i receptionen. Herefter tilbagebetales pengene ikke uanset af hvilken årsag, du stopper. Husk altid at medbringe din kvittering.

 

  • Generelt afhænger prisen for deltagelse dels af holdenes varighed, og dels om holdlederen er frivillig eller medarbejder. Prisen er den samme uanset, hvornår du tilmelder dig i holdets forløb.

 

  • Vær opmærksom på, at vi beder om at få oplyst fødselsdag, år og køn. Det gør vi for at kunne lave statistik over køns- og aldersfordelingen på vores aktivitetshold.

 

Du kan finde retningslinjerne for Skovgårdens aktivitetshold under "Retningslinjer for Skovgården".

 

 

 

Del: